Skip to the content

Hvad kan vi tilbyde vores kunder?

Vores specialmaskiner løser konkrete udfordringer med automatisering af produktionen hos vores kunder. I samarbejde med vores kunder bygger vi maskiner fra bunden eller ombygger eksisterende maskiner. Vi udvikler selv styringen på nye maskiner og laver ny styring til eksisterende maskiner, således at maskinerne opfylder kundernes specifikke behov. Ud over at udvikle og ændre styringer har vi også erfaring med effektivt at foretage fejlfindinger på styringer og korrigere disse, så styringerne igen fungerer som ønsket.

Vores robotløsninger produceres helt fra bunden på baggrund af kundernes ønsker til robotternes funktioner og vores idéer til, hvorledes forskellige robotdesign på bedst mulig vis kan løse disse funktioner. Vi ombygger også tidligere anvendte robotter med det formål at give kunden en mere effektiv robotløsning.  

Uanset om vores kunder ønsker en ny eller en ombygget specialmaskine eller robot, forestår vi såvel produktionen og validering heraf. Først når maskinen eller robotten fungerer optimalt, leveres den hos kunden, hvor den endelige indkørsel sker.

 

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Hos JAMO Industri er god service, høj kvalitet og godt håndværk i højsædet. Vi står klar til at hjælpe dig i mål med dit næste projekt!